January 20 2019 04:50:51
Navigation
· FREE davk.dk Loop's
· Kontakt davk.dk

· davk.dk baggrunde


· Annoncer
Besøgende
· Gæster online: 10

· Brugere online: 0

· Antal brugere: 313
· Nyeste bruger: kentaur
Senest Online
Kurt Andersen04:49:48
Bent Hulsroej06:05:33
kameramann06:07:27
calle07:46:28
HSChristiansen08:36:17
Mette09:49:20
mojo13:18:11
26mook17:32:21
thtorben22:30:14
Cybermaze 1 Dag
FAQ: 4. Guides
Hvordan opnår jeg en god cd/dvd brænding?
At opnå den "perfekte" brænding er noget af en videnskab i sig selv. Men her følger 4 gode råd til at opnå "en god brænding":

1. Den første forudsætning er en "god brænder". Plextor er nok den førende producent inden for cd/dvd brænding, men andre mærker kan naturligvis også brænde godt. Pris og kvalitet hænger ofte sammen.

2. Det er en god ide regelmæssigt at tjekke brænder producentens hjemmeside for firmware opdateringer (software, der styrer brænderen). Sådanne opdateringer kan forbedre drevets kompatibilitet med nye medier, fixe fejl osv.

3. Dernæst skal man bruge et "godt cd/dvd medie". Lad være med at købe det billige vejfyld (eller gør det på eget ansvar). Cd/dvd brænding er en præcisionssag, der kræver afbalancerede medier med et resistent datalag. Taiyo Yuden anses af mange for at være den bedste producent af medier, andre mærker som Verbatim, TDK og Sony er også gode.

4. Så er der slutteligt brændingshastigheden. Det er generelt vigtigt at man ikke brænder for hurtigt eller for langsomt. Den hastighed, der er påtrykt mediet (f.eks. dvd 16x) er den maksimale hastighed mediet kan brændes med, men ikke nødvendigvis den hastighed med maksimal kvalitet. En tommelfinger regel er at vælge en hastighed ca. 50-75% af det mediet foreskriver. Et dvd 16x medie bør således brændes ved 8-12x. Bemærk også at tiden en brænding tager ikke formindskes væsentlig over hastigheder på 8x og slet ikke proportionalt med den angivne hastighed. Det samme gælder for cd medier over 32x.

Bemærk: Det kan generelt ikke anbefales at brænde medier ved for lav hastighed, f.eks. dvd 16x medier ved 2x hastighed, da man risikerer at laseren påvirker mediet for meget hvilket kan resultere i beskadigelse af datalaget.

Hvor lang tid holder min cd/dvd brænding?
Dette spørgsmål er blevet besvaret af mangt og mange med vidt forskellige resultater. Her følger nogen retningslinier.

For det første er der forskel på professionelt fremstillede cd/dvd medier og så dem private selv kan brænde.

Professionelle medier "presses" ved at der i en reflektiv metalskive stanses huller, så man derved kan repræsentere de 2 tilstande (reflektiv eller ikke reflektiv), som en computer skelner imellem (0 eller 1 bit). Professionelle skiver er således fremstillet mekanisk og er meget bestandige, såfremt de håndteres korrekt. Levetiden kan derfor forventes at være meget høj.

Brændte medier virker istedet ved at et kemisk/organisk datalag (reflektivt) udsættes for en kraftig laser, der derved "brænder" en sort plet (ikke reflektivt), så de 2 tilstande opnås.

Levetiden på sådanne medier afhænger overordnet set af 2 årsager:

1. Datalagets bestandighed. Jo mere stabile de valgte kemikalier og/eller organiske materialer er, jo længere vil brændingen holde. Her er forbrugeren generelt dårligt stillet, da producenterne stort set aldrig angiver datalagets sammensætning (det er en virksomhedshemmelighed). Istedet må man vælge fra nogen af de anerkendte mærker som Taiyo Yuden, Verbatim, TDK, Sony m.fl.

2. Brændingshastigheden og brænderens kvalitet. Jo højere hastighed, jo mindre sort bliver pletten generelt. Og afhængig af datalagets bestandighed (se 1) vil pletten falme gradvist over tid i en given hastighed (se også Hvordan opnår jeg en god cd/dvd brænding?).

En "god brænding" på et kvalitetsmedie kan forventes at have en høj levetid hvis mediet behandles korrekt. Op mod 100 år, som nogen producenter annoncerer er formentlig realistisk. Levetiden udregnes ved at udsætte mediet for en test og derefter regne på resultatet. Omvendt kan dårlige medier og dårlige brændinger have en ganske kort levetid, måske blot nogen få år eller mindre.

Bemærk:
- Cd/dvd medier tåler meget dårligt at blive bøjet.
- Brændte medier bør ikke udsættes for direkte sollys, da solens ultraviolette stråler påvirker datalaget.
- Cd/dvd medier er ganske velegnede til backup. Må data absolut IKKE tabes, bør man have mindst 2 kopier af de ønskede data og man bør tjekke mediets kvalitet mindst 1 gang om året. Det er også en god ide at udskifte mediet efter f.eks. 10 år.

Købsguide: Videokamera
Bemærk! Denne guide er under udarbejdelse. Den kan være mangelfuld eller fejlbehæftet.

Denne guide forsøger at ruste læseren til bedre at kunne tage stilling til, hvilket videokamera man ønsker at anskaffe sig. Det er i sidste ende en subjektiv vurdering, hvilket videokamera, der er bedst, men guiden skulle gerne gøre valget lettere og mere kvalificeret.

1. Vurder dit behov:
For det første bør du definere dit behov. Er du førstegangskøber kan dette være svært, mens den mere erfarne køber lettere kan klare dette.

Et dyrt videokamera gør ikke en dårlig fotograf til en god, men omvendt gør en god fotograf et "dårligt" videokamera til et "godt". Førstegangskøberen kan derfor med fordel købe et relativt billigt videokamera og så øve sig i kamerateknik. Når teknikken bliver bedre, bliver behovet ofte også mere klart, hvorefter man evt. kan købe sig noget dyrere og bedre.

Her er nogen af de ting man bør overveje:
- Hvor meget skal videokameraet transporteres rundt? Dette kan have indflydelse på størrelse og vægt.

- Skal det optagede efterfølgende redigeres? Dette kan have indflydelse på valg af medie (se længere nede). Som hovedregel skal det optagede ALTID redigeres. Når man er til Moster Odas fødselsdag er det nemlig vigtigere at filme for meget end for lidt (ellers fik man nemlig ikke lige det med hvor lagkagen endte på gulvet). Der er ikke noget kedeligere end at se 2 timers uredigeret søvbryllup med Iben og Knud, der hilser på alle gæsterne og Kaj, der hele tiden skal inspicere toilettet. Der er ikke nogen, der gider se det. Langt mere interessant er det at se de bedste 30 minutter af sølvbryluppet.

- Har du brug for manuel betjening? De fleste mennesker kan sagtens nøjes med automatisk optagelse, dvs. at videokameraet selv indstiller hvidbalance, blænde, fokus osv. Dette virker fint til familiearrangementer, sportsklubbens stævne mv. Men den mere avancerede bruger ønsker mere kontrol over optageprocessen og har derfor brug for manuelle indstillinger, f.eks. under ekstreme optageforhold eller hvis der ønskes en speciel visuel stil (f.eks. en spillefilm).

- Har du brug for ekstern mikrofontilslutning? Kan bruges ved f.eks. interviews.

- Hvor megen optisk zoom har du brug for? Jo større optisk zoom, jo større optik (og dermed videokamera). Har du måske endda brug for at montere andre linser (tele etc.)? Glem alt om digital zoom. Det sker ved at forstørre det digitale billede med tab af detalje til følge.

- Har du brug for optisk billedstabilisering? Ved høj zoom grad eller hvis du ryster meget på hænderne, kan det være nyttefuldt at videokameraet har optisk billedstabilisering. Dette betyder at optikken modvirker rystelser. Glem alt om digital billedstabilisering, da det giver tab af detalje. En anden mulighed er også at bruge et stativ.

- Ergonomi. Mange glemmer dette punkt, men det er faktisk vigtigt at sikre sig, at kameraets størrelse, udformning og placering af knapper passer til netop din hånd.

Her er listet nogen af de ting, der har indflydelse på videokameraets billedkvalitet:
- Optikken. Optikken har enormt stor betydning for videokameraets kvalitet. En dårlig optik forvrænger lyset, der rammer videokameraets CCD.

- CCD. CCD'en er det elektroniske enhed, der rammes af lyset og dermed opbygger billedet af pixels. Generelt er en større CCD bedre end en mindre. 3CCD systemer er bedre end systemer med 1 CCD. Hvis videokameraet kun har 1 CCD, vil hver pixel kun have aflæsning af en 1 af de 3 grundfarver, som videokameraet opbygger billedet af. Vha. en algoritme udregner videokameraet så de 2 manglende grundfarver for hver pixel. Ved 3CCD systemer er der 3 CCD'er, 1 for hver grundfarve, et 3CCD system modtager således 3 gange så mange farveoplysninger, som et system med 1 CCD.

- Mediet, der gemmes på (se længere nede).

- SD/HD. SD = Standard Definition optager i de gængse PAL eller NTSC formater, mens HD = High Definition optager i væsentlig højere kvalitet.

2. Valg af medie:
Videokameraer optager i dag på 3 forskellige medier: Bånd (miniDV, DVCam), harddiske og DVD medier (8cm). Hvilket medie man bør vælge afhænger af behovet.

Bånd baserede videokameraer er den ældste og mest populære type. Det kan ikke anbefales at benytte ældre analoge båndsystemer som VHS-C, SVHS-C, video8 og Hi8, de er håbløst forældet. Sonys digitale båndsystem Digital8 ser også ud til at blive udfaset, Sony har nemlig ikke et aktuelt Digital8 kamera på deres hjemmeside.

Det bedste valg er helt klart miniDV. Formatet er understøttet af en masse producenter, der findes masser af ekstraudstyr etc. Videokameraer med miniDV bånd optager normalt i SD kvalitet, men der findes også en HD variant kaldet HDV, der benytter miniDV bånd.

Til den avancerede bruger kan anbefales storebroren til miniDV, nemlig DVCam, der er et semiprofessionelt båndformat i broadcast kvalitet.

Bånd er rimelig hårdføre og glimrende til at arkivere på.

Videokameraer med miniDV bånd overfører digitalt optagelsen til en PC/Mac via et Firewirekabel, såfremt computeren har et Firewire stik. Dette sker i 1:1 hastighed. Alle gængse videoredigeringsprogrammer understøtter redigering af SD optagelser over Firewire, nyere programmer tilmed HDV.

Konklusion: Nybegynderen vil ret let kunne komme igang med et miniDV videokamera.

SD/HD: ja/ja Redigering: ja* Arkivering: ja**
*alle gængse videoredigeringsprogrammer understøtter SD, nyere HDV.
**hvis den redigerede optagelse ønskes ført tilbage på miniDV bånd, kræver det DV indgang på videokameraet.


Harddisk baserede systemer er en ret ny tilføjelse. Der findes videokameraer med harddisk til både SD såvel som HD (AVCHD). Harddiskens store fordel er den enorme lagerkapacitet. Mens et bånd typisk kan indeholde 60 minutter kan videokameraer optage i timevis, f.eks. 20 timer (afhænger af harddiskens kapacitet naturligvis). Desværre har disse videokameraer også nogen ulemper. Harddisken tåler ikke så godt rystelser, som et båndsystem. Desuden komprimeres optagelserne oftest i et MPEG2 format, der besværliggør redigering betydeligt. MPEG2 blev ganske simpelt ikke udviklet med redigering for øje, men for høj komprimeringsgrad af det færdige resultat.

Overførsel sker via USB gennem et specielt leveret program. Overførslen er normalt højere end 1:1. Til gengæld er der ganske få redigeringsprogrammer, der direkte vil kunne redigere i dataene. Man vil som oftest være nød til at konvertere MPEG2 filen til f.eks. en DV avi fil, med tab af kvalitet til følge.

Konklusion: Harddisk baserede videokameraer kan volde besvær for nybegynderen, da det ikke er så let at redigere i.

SD/HD: ja/ja Redigering: ja* Arkivering:nej**
*men dårlig understøttelse af videoredigeringsprogrammerne.
**optagelserne kan naturligvis godt ligge på videokameraets harddisk, men det er ikke en arkivering i traditionel forstand, da optagelserne følger kameraet og ikke er gemt et sikkert sted. Anden arkiveringsmetode påkrævet.


DVD Videokameraer, der optager på DVD medier (8cm) er også en ret ny tilføjelse. De findes igen i SD såvel som HD (AVCHD) versioner. Fordelen er at man kan optage, hive skiven ud af kameraet og stoppe det i en dvd afspiller. Desværre lider systemet af nogen af de samme ulemper, som ved harddiske.

Overførsel kan ske ved at kopiere filerne fra DVD'en til f.eks. computerens harddisk. Hastigheden vil være højere end 1:1.

Igen er der tale om MPEG2 komprimering, men et program som Pinnacle Studio version 10 og 11, vil kunne importere og redigere i indholdet. Andre redigeringsprogrammer vil kunne importere indholdet men det vil oftest være nødvendigt at konvertere MPEG2 filen til f.eks. en DV avi fil, med tab af kvalitet til følge.

Konklusion: Hvis det optagede skal redigeres, vil nybegynderen uden tvivl opleve besvær med at få importeret og redigeret sine optagelser. Det er let at antage, at man ikke har brug for at redigere sine optagelser, men når kameraet så er købt og brugt, kan ønsket meget vel melde sig.

SD/HD: ja/ja Redigering: ja* Arkivering: ja
*men dårlig understøttelse af videoredigeringsprogrammerne.

Hvordan bruger man et videokamera.



Følgende råd og holdninger er udelukkende forfatterens egne. De er baseret dels på 15 år i den professionelle TV-industri som henholdsvis videofotograf og lydtekniker, dels på 6-7 år som amatørfotograf sidenhen. Meget af udstyret har ændret sig siden jeg stoppede i branchen, men teknik og begreber er stadig de samme.


Når man har købt et videokamera, er den medfølgende manual fyldt med tekniske detaljer og oplysninger om hvor man tilslutter det ene og det andet ekstraudstyr. Der står en masse om hvidbalance og blænde og på nogle kameraer er der også en lukker at tage stilling til. Der kan være ND filter og modlysblænde. Der fortælles om optisk zoom og digital zoom. Auto fokus og manuel fokus. Indbyggede digital effekter og meget meget mere. Man bliver helt svedt ved tanken om at alt dette skal man til at mestre.


Men hvad er det reelt alt sammen for noget, og kan man bruge det til noget?


Først og fremmest vil jeg bede alle om at se bort fra digital zoom. Det ser oftest frygteligt ud og hvis man alligevel selv vil redigere tingene hjemme på sin egen PC, så er det ikke noget der ikke kan gøres lige så godt på computeren som i kameraet. Kig inden køb efter et kamera med en god optisk zoom (over 10X og gerne op til, eller over 20X) og glem alt om digital zoom. Det samme gælder effekter. Hvis forhandleren fortæller dig om alle de lækre effekter og overgange kameraet kan lave, så er han ved at snørre dig. Du har reelt ikke noget at bruge det til. Brug din energi på at lave nogle gode optagelser, find gode placeringer, spændende vinkler osv. Desuden er det man mangler mest og oftest en god vidvinkel, det er der dog ikke rigtig nogen der reklamerer med.


Hvidbalance:

Et videokamera er en elektronisk enhed der kan opfange lys i forskellige farver. I alle videokameraer arbejder man med 3 farver, Rød, Grøn og Blå (RGB). Når man tilfører lige store mængder af de 3 farver opstår hvid (læg mærke til at jeg ikke skriver farven hvid, for hvid og sort er ikke farver, men enten udelukkelse af lys, eller lige mængder af alle grundfarverne, Det gælder selvfølgelig også alle gråtonerne mellem sort og hvid). Desværre har øjet meget nemt ved at tilpasse sig og kan lynhurtigt beslutte sig for at noget er hvidt, udfra omgivelsernes farvesammensætning. Desværre kan et kamera ikke på samme måde beslutte sig for at noget er hvidt. Og hvidt er heller ikke hvidt i alle sammenhænge. Tag et hvidt stykke papir og betragt det i sollys udendørs. Tag derefter det samme stykke hvide papir og betragt det indendørs i skæret fra en glødelampe. Du ved det er hvidt, men du kan formentlig godt se at det faktisk er mere rødt i skæret fra en glødelampe end i skæret fra solen. Prøv så yderligere at betragte det i skyggen udendørs, så ser det endnu mere blåt ud end det gør i sollyset. Det her kan et kamera ikke, det skal have at vide af dig, hvordan det skal opfatte hvidt. Det er dette hvidbalancen på dit kamera bruges til. Du giver simpelthen kameraet besked på hvordan det skal opfatte hvidt. Derefter ved kameraet udmærket hvordan det skal opfatte de forskellige farver i forhold til hvidt, da forholdet mellem farverne er 1:1:1 når du har fortalt det, hvad der er hvidt. Tag for eksempel en hvidbalance indendørs og gå udenfor og film. Alt bliver blåt. Omvendt tag en hvidbalance udendørs og film indendørs, og du vil opleve at billederne er helt rødtonede.


Når man taler om hvidbalance, taler man om forskellige farvetemperaturer. Man bruger det også i forbindelse med analog filmtyper. Man gik altid ind hos fotohandleren og sagde at man skulle bruge en udendørs film eller en indendørs film. Det er nøjagtig det samme. Indendørs filmen er tilpasset en farvetemperatur på ca. 3200 Kelvingrader og en udendørs film er tilpasset en farvetemperatur på ca. 5200 Kelvingrader. Kelvingrader??? Hvad i alverden vrøvler han om? Han vrøvler aldeles ikke! Kelvingrader er ganske vist en temperatur. Man har besluttet at angive farvetemperaturer der svarer til de farver et sort legeme der opvarmes giver (jeg har dog ingen idé om hvilket sort legeme man bruger). Men efterhånden som legemet opvarmes afgiver det en farve. Alle har vist på et eller andet tidspunkt set et rødglødende stykke jern eller glas. Hvis man fortsatte med at opvarme legemet vil det skifte farve, jo varmere, des mere blåt. Vi kender vel også udtrykket ”det var helt hvidglødende” hvilket er altså er på vejen mellem rødglødende og blåglødende.


Det vigtigste af hele denne smøre er: Tænk dig om hver gang du bevæger dig fra en lokation til en anden. Er det nødvendigt at tage en ny hvidbalance. Og ofte er svaret: njae. Hvis du bevæger dig mellem indendørs og udendørs: utvetydigt ja! Bevæger du dig mellem forskellige indendørs lokationer: muligvis. Forskellige udendørs lokationer: muligvis. Ofte kan man jo vurdere det på viewfinderen (søgeren på dansk) i gamle dage var søgeren kun i sort hvid! Der så man aldrig om man arbejdede med forkert hvidbalance, der skulle det ligge på rygraden! Så det er blevet lettere.


Blænde:

Blænden er den enhed i kameraet der kan ”skrue op og ned” for den lysmængde der falder ind på CCD-chippen eller chippene. (De fleste kameraer har kun én chip der tager sig af alle 3 grundfarver, men de bedre og dermed desværre også dyrere kameraer, har 3 chip, én til hver grundfarve. Det giver mindre støj i billedet og bedre farvegengivelse). I moderne kameraer er blænden ikke længere en mekanisk enhed der kan lukke mere eller mindre lys ind på chippen(e). Det gøres elektronisk ved at tillade chippene at oplade mere eller mindre strøm på selve CCD’en.


Lukker:

På nogle kameraer er der sågar også en lukker (shutter på engelsk) Det foregår også elektronisk. Og det foregår også i forbindelse med CCD-chippen. Her begrænser man bare den tid man tillader lyset at ramme chippen i.


Både lukker og blænde bruges til at begrænse mængden af lys der falder på chippen, så højlys ikke brænder helt ud. Det kan være nødvendigt i kraftigt sollys at bruge begge dele. Personligt bryder jeg mig ikke om shutteren da det ofte giver nogle lidt mere ”hakkede” bevægelser i billederne.En overgang var det meget populært blandt nogle sportsvideofotografer at bruge lukkeren, men jeg ser det ikke anvendt særlig meget mere. Hvis man derimod har et ND filter indbygget (Neutral Densitet filter) Kan det i høj grad anbefales at man dæmper lyset med det, når der ikke er mere at hentet i blænden. ND filteret dæmper lyset uden at det går ud over farverne. Et ND filter kan også købes som et påskruningsfilter i løs vægt. Blænden derimod er umulig at undgå. På nogle kameraer er der nogle indikatorer for overeksponering, det kan for eksempel være zebrastriber. Zebrastriber kan være sat til forskellige værdier, men ligger gerne omkring 95% eksponering. Det betyder at der må gerne være zebrastriber i søgeren, men det er en advarsel om at man kan være ved at overeksponere. Overeksponering kan dog være noget man er nødt til. Hvis man for eksempel filmer en mand mod et vindue, vil automatikken eksponere for det kraftige lys der falder ind af vinduet, og manden vil blive fuldstændig undereksponeret. Der gælder det om at gå i manuel indstilling af blænden og eksponere så mandens ansigt er rigtigt eksponeret. Der er ingen nemme løsninger, det gælder om at kende sit udstyr godt for at gøre det nødvendige. I det hele taget kan det anbefales at arbejde med manuel instilling af blænden. Personligt bruger jeg aldrig automatisk blændeindstilling.


Modlysblænde:

Er egentlig bare en skygge, lidt ligesom skyggen på en kasket. Dens formål er ene og alene at forhindre lysstråler i at komme ind mod optikken i en forkert vinkel. Hvis lyset falder ind på optikken fra en vinkel som alligevel ikke fortsætter ned til CCD chippen, kan den lave nogle kedelige refleksioner der er utilsigtede, og som ikke gør noget godt for ens billede. Den er ikke altid nødvendig, men gør sjældent skade. Så medmindre den virkelig er i vejen for en bestemt optagelse, så efterlad den gerne på.


Auto fokus / manuel fokus:

Egentlig ville jeg gerne bilde folk ind at jeg altid kører alting på manuelt, men fokus er ikke én af dem. Det burde det muligvis være, men nej. Det skyldes at det ofte er besværligt på semiproferssionelle eller amatør kameraer (lad os nu bare kalde dem det, selvom de har kostet en stor del af månedslønnen) at stille fokus. Hvis det er en mulighed og den er forholdsvis nem at håndtere, så bør man i de allerfleste tilfælde bruge manuel fokus. Man undgår i hvert fald at der midt i et telefoto går en ¤%&&%¤#?¤%##¤ (glatnakke) ind i dit billede og kameraet begynder at stille fokus på ham/hende i stedet for det fantastiske billede du netop havde fundet. Når glatnakken så er gået ud af billedet skal kameraet til at finde fokus på dit ønskede billede igen. I videosammenhænge kan det være vigtige sekunder, eller frames der er ubrugelige. Jeg har vænnet mig til at arbejde med auto fokus, men at huske at skifte til manuel når autoen har fundet fokus på mit motiv. Enhver professionel videofotograf jeg kender, ville udelukkende arbejde med manuel fokus. Prøv at arbejde med det, og se om det er for besværligt på dit kamera.


Stativ:

Jeg vil ikke anbefale noget bestemt fabrikat. Men hvis man vil gøre sine optagelser til mere end ”bare” familiebilleder eller feriebilleder, så er et stativ en god idé. Billeder taget på et stativ giver en ro i billederne der ofte giver dem en helt anden fornemmelse, af en fotograf der har styr på tingene. Håndholdt giver ganske vist et indtryk af dynamik, men 1½ time i sofaen med dine feriebilleder er langt mere interessante hvis de er rolige og uden rystelser. Dynamik skal helst heller ikke udmønte sig i søsyge blandt dit publikum. Kig efter et stativ du kan have med på ferien i kufferten, men endelig ikke et fotostativ. Det skal være et videostativ. Et fotostativ kan ikke lave bløde bevægelser under optagelse, det kan et videostativ. Bliver du mere engageret så kig efter et stativ med et kuglehoved. Det gør det, nemt og hurtigt at stille kameraet i vater. Det er vigtigt at holde horisonten lige når man bruger stativ. På de fleste stativer gøres det ved at justere på benenes længde. Det kan være irriterende og tidskrævende, og det kan i sidste ende være medvirkende til at man alligevel ikke gider bruge et stativ, fordi det er for besværligt.


Sidst men ikke mindst:

Pas på ikke at bruge zoomen for meget. ”Zoom ind zoom ud, tør af med en klud”. Det bliver en realitet at skulle tørre følger af søsyge op, hvis man ikke passer på med at bruge zoom for meget. Zoomen er amatørens trøst. Tænk først og fremmest på zoomen, som en mulighed for at skifte brændvidde på en nem og bekvem måde. Tænk ikke på zoom som en funktion der nødvendigvis behøver at blive brugt under optagelsen. Hvis det kan være med til at fortælle din historie, så ok. Men ellers så lad den være. Tænk hellere på, hvordan man med et par optagelser med forskellige indstillinger i brændvidden, kan fortælle den foreliggende historie.


God fornøjelse


Bent Neumann Jensen



Log ind
Din IP-adresse er:
54.226.58.177
 Log ind her     

 Opret en bruger 

 Glemt kodeord ?
Siden dannet på: 0.09 sekunder 53,617,242 Unikke besøg 12619 besøg pr. dag