|
Masso: Projekt 01 – Lyssværd:
Dag: 27. September 2007
Hej alle fra Davk.dk
Så er starten gået på mit første lille projekt. Dette håber jeg bliver et af mange i fremtiden.
I den første del af min ”dagbog” vil jeg kort lige fortælle hvad min ide med dette projekt er og hvordan jeg regner med det kommer til at se ud og hvordan det hele kommer til at foregå.
For ca. Et år siden købte jeg et program der hedder FXhome Vision Lab Studio, men jeg har aldrig rigtig fået det brugt. Men nu VIL jeg simpelthen vide hvordan det virker, og finde ud af hvad man kan lave med det. Derfor kom jeg på dette lille projekt.
Jeg vil lave et lyssværd! Dette lyder for nogle måske som et nemt og kedeligt projekt, men for mig er det ment som en øvelse. Ikke nok med at jeg kommer til at lære mig program at kende jeg kommer også til at lave en masse effekter jeg normalt aldrig ville bruge.
Lyssværdet skal ikke være et helt almindeligt et, jeg vil prøve at gøre det så smukt og ”naturligt” som muligt. Selve effekten skal tage ca. 1 minut, ALLE frames skal rettes så de passer med sværdet, dette i sig selv lyder som en stor opgave, men jeg vil have det bedst mulige resultat. Der skal ligges skygger (hvis jeg kan), der skal selvfølgelig laves et ordentlig lydspor til slut for at give den rigtige stemning. Og den skal laves i HD kvalitet.
Alt dette vil jeg meget gerne dele med jer fra davk.dk. Og den måde det kommer til at foregå på er at jeg tager en masse screenshot af alt hvad jeg laver, jeg laver en masse tekster om hvad jeg har gjort og jeg ligger selvfølgelig bidder op efterhånden som jeg bliver færdig med nogle. Der kommer før og efter billeder. Alle de informationer jeg overhovedet kan give jer, vil jeg dele med jer.
Jeg kommer helt sikkert til at lave nogle fejl i dette projekt, men på den måde må jeg jo også finde en løsning til at rette dem, og det skal jeg også nok gøre. Hvor lang tid projektet kommer til at tage? Det ved jeg ikke, men jeg fortsætter til jeg selv er tilfreds.
I er mere end velkommen til at komme med kommentarer til mig under hele projektet, og har i forslag til forbedringer eller andet, så siger i bare til.
Mvh Masso
Masso: Projekt 01 – Lyssværd:
Dag: 28. September 2007
Hej alle fra Davk.dk
Så er jeg kommet i gang med projektet, og det er nu tid til at vise jer det første jeg har lavet. Jeg vil prøve at gennemgå den arbejdsproces jeg har været igennem.
Workspace:

Her kan i se det workspace jeg arbejder med i FXhome Vision Lab Studio. Det minder jo på mange måder om dem fra alle de andre programmer. I midten har vi selve filmen jeg arbejder med, nedenunder har vi så min timeline hvor jeg kan ændre i alle mine indstiller. Over i højre side har jeg adgang til alle filerne jeg nu skulle få brug for i projektet.
Effekter:
Her kan i se selve effekt panelet, her er der nogle genveje til de mest almindelige effekter. Den jeg bruger i øjeblikket i mit projekt er den der hedder Neon light. Her er der så også en masse forskellige effekter, der er nogle til at lave selve lyssværd, så er der nogle til at lave neon-skilte og jeg har også fundet en til hvis man skal lave det der laser lys der bruges til sikkerhed i mange action film. I ved det ”røde” lys der er nede ved gulvet, og hvis man så går igennem det så går alarmen og man er færdig!
I dette panel er der stort set adgang til alle effekter, som man nu kunne tænke sig at lave. Jeg vil så vidt, som det er muligt, forsøge at prøve så mange som muligt. Om ikke i dette projekt så i et andet.
Menuer:
På dette billede kan i se hvordan menuen ser ud under ens forskellige emner på timelinen, her har du adgang til alle indstillinger for netop det emne du arbejder med. Det kan være små indstillinger eller hvis du fx skal hen og ligge en maske på et emne.
Maske 01:

Da jeg havde optaget den filmstump jeg skulle bruge til effekten, kom jeg i tanke om at jeg havde selve ”sværdet” omme bagved mit hoved, hvilket ikke var så smart når jeg skulle til at animere min effekt. Dette første dog i første omgang kun til endnu en udfordring til mig, hvilket jo var dejligt. Jeg fandt ud af, at hvis jeg nu lagde en maske omkring mit hoved, så ville sværdet komme om bagved mit hoved når jeg lavede selve animationen. Først lavede jeg en grov maskning rundt om hovedet og bagefter zoomede jeg ind og rettede til. Så nu er masken på plads og effekten kan komme om bagved hovedet, og det ser derfor mere naturligt ud.
Det skal lige siges at i første omgang har jeg valgt kun at koncertere mig om selve animationen af sværdet så det forløber rigtigt, og når jeg så har gjort det så retter jeg masken til i hele filmen.
Sharpes – Sværdet:

Nu skulle jeg så til at forme sværdet. Jeg valgte en 4-points shapes, da jeg mente det var nemmest når det nu var et sværd. Senere kan jeg så prøve at lege lidt med freehand shapes.
Til at vise hvor jeg skulle animere sværdet, valgte jeg at bruge et plastikrør til at stå og vifte med. Dette var så også en dum ide fandt jeg ud af, nogle steder er det meget svært at se hvor det er henne på filmen, og derfor svært at danne sig et indtryk af hvor jeg skal placere animationen. Men dette kan så løses ved at kigge på det noget tid, så det skal nok gå… tror jeg!
En anden fejl jeg har lavet er at jeg ikke har lavet noget ”håndtag” at stå med, på de rigtige sværd er der et sort håndtag de står med og så kommer sværdet frem, dette må jeg se om jeg kan rette til senere, ellers går det jo nok.
Sværd – Farve:

Her er der lige et lille billede af sværdet, med sin neon farve på. Som i nok kan se er det lidt ujævnt omkring hovedet nogle steder, dette håber jeg at kunne rette senere i forløbet, da det er selve sværdets bevægelse der er nummer et i øjeblikket. Når jeg animere klippet slår jeg neon farven fra, så jeg kun har selve figuren at kigge på, dette gør det nemmere at se hvor tingene skal være.
Mask 02:

Jeg er nu kommet til det stykke hvor sværdet er kommet ned til mine hofter og skal forsvinde bag min ”figur”. Der måtte jeg også lave en maske for at sværdet ikke gik om foran mig, men derimod bagved mig. Til det brugte jeg samme princip som ved masken ved hovedet.
Status d. 28. september 2007:
Her er en lille status på projektet, jeg er i dag kommet til frame nr. 159 i selve animationen, så der er masser af arbejde endnu. Her ses projektet, som det ser ud i dag.
Der er kommet 2 film ud af det til nu, se dem her :
Nr. 1 : demo (.mov , 7,8MB)
Nr. 2 : work_file film (.mov , 90MB)
----------------------------------------------------------------------------------------en lille status fra d. 14. november 2007 på mit projekt:
Jeg er i dag nået til frame nr. 589 i animationen, stadig lang vej. Har desværre ikke haft så meget tid, da der lige var en eksamens opgave der skulle afleveres, men håber jeg kan komme efter det nu.
mvh Masso
-----------------------------------------------------------------------------------------
........ fortsættelse følger ;) |
Hvad koster programmet?
er det et standalone program eller kan det køre sammen med programmer som ppro og pinnacle?